Sådan undgår du at WordPress emails forsvinder eller ender i spam

Af Kevin Christensen
Sidst opdateret: 24. januar 2024

Har du oplevet, at mails fra din kontaktformular ikke kommer frem eller ender i spam-folderen?

Eller at dine ordrebekræftelser eller password-reset mails forsvinder?

Det kan være super frustrerende at opdage, at man er gået glip af et lead, fordi man ikke har modtaget en mail. Og desværre opdager de fleste først problemet når det er for sent.

Hvorfor ender mails i spam eller bliver ikke leveret?

Der kan være mange grunde til at mails ikke bliver leveret korrekt.
Nogle af de mest almindelige er:

  • Forkert opsætning i WordPress
  • Billigt, delt webhotel, hvor du deler IP-adresse med sider der er blacklistet for spam.
  • Din kontaktformular er indstillet forkert
  • Du sender fra en no-reply-adresse
  • Dit domæne er black-listet for spam

Sådan opnår du at mails fra WordPress leveres til modtagen

Indstil kontaktformular korrekt

Der findes mange kontaktformular plugins, men de fleste giver mulighed for at vælge afsender navn og adresse.

Vælg ALTID din egen mailadresse som afsender - ALDRIG vedkommende der udfylder formularens navn og e-mail som afsender.

Hvis du bruger formularudfylderens navn og email som afsender, vil mail serveren tro at du forsøger at udgive dig for at være en anden, og det er et typisk spam-tegn.

Du kan godt oprette en særlig mail-konto til formålet hvis du vil, fx wordpress@mitfirma.dk, men du kan også fint bruge din egen mailadresse.

Husk at sætte "reply-to" op til formularudfylderens mailadresse, så du stadig kan trykke "besvar" i din mailklient.

Indstil mailadresse i WordPress indstillinger

Under Indstillinger -> Generelt -> Administration e-mailadresse skriver du samme mailadresse som ovenfor.

Tjek at WooCommerce bruger den rigtige adresse

Hvis du bruger WooCommerce så tjek hvilken e-mailadresse den sender fra her: WooCommerce > Settings > Emails > Email sender options

Igen skal det være en rigtig, aktiv mailadresse du bruger.

Brug et SMTP plugin

Som standard sender WordPress mails ved hjælp af en indbygget funktion, der hedder PHP Mail.

Problemet med det er, at dit webhotel skal være korrekt konfigureret til at bruge denne, og at services som Gmail og andre, af forskellige årsager, er mere tilbøjelige til at tro at mail sendt via PHP Mail er spam.

Jeg vil derfor altid anbefale brug af et SMTP-plugin, der deaktiverer PHP Mail og sender mail via SMTP.

SMTP (Simple Mail Transfer Protocol) er industristandarden til mailafsendelse - altså det samme som dit mailprogram bruger.

Jeg anbefaler plugin'et FluentSMTP - det er gratis (som i helt gratis).

Når du har installeret skal du vælge

  • From Email - (e-mail dine mails bliver sendt fra)
  • From Name - (navn dine mails bliver sendt fra)
  • Service provier - (service der sender mails)

Som det fremgår kan du vælge flere services til at sende mails for dig. Hvis du sender meget få mails og bruger Gmail, Google Workspace eller Microsoft Office 365 er de direkte integreret.

Hvis du bruger en anden e-mail-udbyder som fx Simply.com skal du finde dine SMTP-server oplysninger hos dem og vælge "Other SMTP". Det vil jeg dog ikke umiddelbart anbefale, da denne løsning kræver at dit mail password gemmes i WordPress.

Hvis du ikke bruger Gogle Wordspace eller Office 365 kan du istedet bruge fx Amazon SES, Sendinblue, Mailgun eller SendGrid som er tredjeparts services der kan sende transaktionsmails med høj sikkerhed for levering (og stadig fra din egen mail-adresse).

Amazon SES, Sendinblue, Mailgun og SendGrid er gratis for de første 100-300 mails om måneden (Amazon SES er gratis for de første 62.000 mails pr. måned).

Når du er færdig med opsætningen kan du sende en testmail til dig selv for at se, om alt virker som det skal.

Test din e-mail spam score

Gå ind på www.mail-tester.com og send en mail til den adresse der står i feltet.

Tryk derefter på "Then check your score".

Når du har gjort det, får du en "score" fra 1 til 10, og evt. forslag til forbedring. Den vil også fortælle dig, hvis dit domæne er på en blacklist.

Konklusion

Med ovenstående guide vil langt de fleste få løst deres problemer med email i WordPress.

Jeg håber du har haft glæde af denne guide og hvis du har spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at kontakte mig.

Af Kevin Christensen
Ejer og tovholder hos Yardbird, hvor vi laver video, foto og digital kommunikation.

Skal vi holde dig opdateret?

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev om online markedsføring, video og SoMe. 
Nyhedsbrev -> FluentCRM
Ingen spam. Afmeld med et enkelt klik
Persondatapolitik

Relaterede indlæg

Læs også

Du kunne måske også være interesseret i:

Vil du vide mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Kontakt os nu
crosschevron-down