Jeg har efterhånden brugt WordPress i 15 år, og hvis der er én ting, jeg har lært, så er det at alle kommer til at lave fejl på et tidspunkt. Det er faktisk ret befriende at vide!
Du kender det måske? Du sidder der med din WordPress-side, som har kørt perfekt i månedsvis, og pludselig – BAM! – den hvide screen of death. Eller endnu værre: Du er ved at vise noget vigtigt frem for en kunde, og hele lortet går ned. Been there, done that!
Faktisk kører over 40% af alle websites i verden på WordPress. Det er ret vildt at tænke på, ikke? Det betyder også, at der er rigtig mange derude, der har lavet præcis de samme fejl som dig og mig. Og det bedste ved det? Der findes en løsning på (næsten) alle WordPress-problemer.
Inden du går i gang
Før du kaster dig ud i fejlfinding, så husk:
- Tag altid backup først! (Jeg har selv lært det på den hårde måde)
- Noter hvad du ændrer, så du kan rulle tilbage
- Start med det mest åbenlyse – det er ofte der, fejlen ligger
Hvis du er ny til WordPress og dets grundprincipper, så frygt ikke. Her er de mest almindelige problemer og deres løsninger.
Grundlæggende fejl
Hvid skærm (White screen of death)
Problem: Siden viser kun en hvid skærm uden fejlmeddelelse
Løsning:
- Deaktiver alle plugins (via FTP hvis nødvendigt)
- Skift til standardtema
- Ryd browser- og servercache
- Øg PHP memory limit i wp-config.php
- Åben wp-config.php med din hosts file manager
- Se efter denne linje: /* That’s all, stop editing! Happy blogging. */
- Tilføj denne linje OVER den foregående: define(‘WP_MEMORY_LIMIT’,’1536M’);
- Gem
Database forbindelsesfejl
Problem: “Error establishing database connection”
Løsning:
- Tjek database credentials i wp-config.php
- Tjek at databasen kører
- Kontakt hosting hvis problemet fortsætter
Login-problemer
Problem: Kan ikke logge ind i WordPress eller siden bliver ved med at refreshe
Løsning:
- Ryd browser-cookies
- Tjek site URL i wp-config.php
- Nulstil password via phpMyAdmin hvis nødvendigt
Vedligeholdelsestilstand hænger
Problem: “Briefly unavailable for scheduled maintenance”
Løsning:
- Slet .maintenance filen via FTP eller din webhosts file manager
- Opdater én ting ad gangen fremover
- Overvej en bedre hosting hvis det sker ofte
Media upload fejl
Problem: Kan ikke uploade billeder/filer
Løsning:
- Tjek mappe-rettigheder for public_html -> wp-content -> uploads (skal være 755)
- Kontroller PHP upload limits. I WordPress gå til Værktøjer -> Website Health -> Info -> Server
- Verificer at du har nok diskplads hos din webhost.
Indhold opdateres ikke
Problem: Ændringer vises ikke på sitet
Løsning:
- Ryd cache (browser og server)
- Deaktiver caching plugin midlertidigt
- Vent 5-10 minutter og prøv igen
WordPress sender ikke mails
Problem: Kontaktformularer virker ikke, password reset mails kommer ikke frem, eller WordPress sender generelt ikke mails.
Løsning:
- Installer et SMTP-plugin – jeg anbefaler https://fluentsmtp.com/
- Tjek at SPF/DKIM/DMARC er konfigureret korrekt.
Pro tip: Hvis du har en webshop, er dette endnu vigtigere – du vil jo gerne have, at dine kunder får deres ordrebekræftelser!
Performance problemer
Din hjemmeside er langsom
Det er nok det mest almindelige problem, jeg hører fra mine elever. Her er hvad du skal kigge efter:
Typiske årsager:
- For mange og for store billeder
- Dårlig hosting (ja, jeg kigger på dig, billig-hosting!). Se min foretrukne webhost
- Sidebyggere som fx Divi eller Elementor (undgå hvis du kan)
- Dårlige plugins (ikke alle plugins er lige gode). Se mine foretrukne plugins
- Dårlige temaer fra fx Themeforest. Se mine foretrukne temaer
- Manglende caching. Se mit foretrukne caching-plugin
Sådan fixer du det:
- Start med at måle din hastighed (brug PageSpeed Insights)
- Optimer billeder (jeg bruger ShortPixel)
- Implementer caching
- Hvis intet hjælper, overvej bedre hosting
Hukommelsesproblemer
Typiske symptomer:
- Fejl om “memory exhausted”
- Siden crasher ved upload
- Admin-panel er langsomt
Løsninger:
- Øg PHP memory limit
- Optimer database (FlyingPress er din ven)
- Ryd op i gamle revisioner
- Fjern ubrugte plugins og themes
Sikkerhed og SSL
SSL-certifikat bøvl
Typiske problemer:
- Blandet indhold (mixed content) http:// og https://
- Manglende hængelås i browser
- Certifikat-advarsler
Sådan kommer du videre:
- Tjek https://www.whynopadlock.com/
- Opdater alle interne links til HTTPS
- Tjek eksterne ressourcer
- Ryd cache
Sikkerhedsindstillinger
Efter 15 år med WordPress har jeg lært ét: Sikkerhed er ikke noget, man fikser én gang og så glemmer alt om.
Basis sikkerhedstiltag:
- Stærke, unikke passwords (jeg ved det godt, det er obvious, men seriously…)
- Automatiske opdateringer af sikkerhedsopdateringer
- https://wordpress.org/plugins/limit-login-attempts-reloaded/
- Regelmæssige backups
Nyttige ressourcer
Værktøjer jeg ikke kan leve uden
- Fejlfindings-værktøjer:
- Query Monitor (guld værd ved database-problemer!)
- Health Check & Troubleshooting
- Chrome DevTools (lær det, seriøst). I Chrome: Vis -> Udvikler -> Udviklerværktøjer
- Backup-løsninger:
- BackWPup (min personlige favorit)
- BackupBuddy
- Din hosting’s backup (brug begge dele!)
- Performance-værktøjer:
- Google PageSpeed Insights (jeg starter altid her)
- Pingdom Tools
- WebPageTest
Support-muligheder
- Gratis ressourcer:
- WordPress.org forums
- Div. Facebook grupper, fx https://www.facebook.com/groups/wordpressfan
- Tema/plugin support fora
- Betalte muligheder:
- Tema/plugin premium support
- WordPress konsulenter, fx mig 🙂
- Hosting support
- Freelance udviklere
Konklusion
Efter 15 års erfaring med WordPress kan jeg garantere dig én ting: Alle laver fejl, og det er helt okay! Det vigtigste er at lære af dem og have en solid plan for, hvordan du håndterer dem.
Husk:
- Start altid med backup
- Tag ét problem ad gangen
- Dokumentér dine løsninger