Vi kan opnå kommission gennem links på denne side. Artiklen er derfor en annonce. 

Bedste WordPress plugins 2024

Af Kevin Christensen
Sidst opdateret: 19. september 2024

Her er en liste over de bedste plugins til WordPress.

De er ikke nødvendigvis de bedste plugins i ALLE tænkelige tilfælde, men det er nogen vi hos Yardbird bruger igen og igen.

Mange plugins har en gratis “lite” version og en betalt “pro”-version.

Prøv den gratis version først og se, om det virker for dig.

Bedste WP caching plugin

Caching er, kort fortalt, en metode til at gøre din WordPress-side hurtigere, ved at gemme statiske HTML-kopier af dine sider.

Caching er et af de vigtigste elementer i hastighedsoptimering af WordPress.

  • WP Rocket – har længe været omtalt som et af de bedste (betalte) cache plugin til WordPress. Utroligt nemt og overskueligt at bruge.
    Udover caching tilbyder WP Rocket også en del andre optimeringer, fx self-hosting af Google Fonts, Google Analytics, fil-komprimering mv.
    Interfacet er nemt at gå til, selv for begyndere.
    WP Rocket koster $59 pr. år
    Er de seneste år dog blevet overhalet inden om af den næste på listen:
  • Flying Press – Caching, optimering af CSS, Javascript, Fonts og meget andet i én pakke. Fra $60 pr. år. Vores go-to cache plugin.
  • LiteSpeed Cache – hvis du er på en Litespeed server, er dette plugin et godt valg – og det er gratis.
    Ikke det mest intuitive desværre. Der er mange menuer, faner og ting der kan tweakes.

Der findes mange gratis alternativer, nogle af de bedste er WP Fastest Cache og Swift Performance Lite.

Bedste plugin til billeder i WordPress

Effektiv billedkomprimering og korrekt størrelse på billeder er noget af det, der ofte går galt i WordPress.

Mit favorit-plugin er:

  • ShortPixel – godt og gratis/billigt. Virkelig god komprimering og “glossy” format, som er en mellemting mellem lossy og lossless.
  • FlyingPress – Caching OG billedoptimering i én samlet pakke. Nemt og billigt.

Hvis du er på en Litespeed server kan LiteSpeed Cache komprimere og skalere billeder gratis (op til et vist antal, der er rigeligt for det fleste).

Læs vores guide til billedoptimering i WordPress her.

Hvis du har mange billeder på din hjemmeside, kan det hurtigt blive uoverskueligt i medie-folderen.

Bedste plugin til organisering:

  • Happy Files – lav kategorier, virtuelle foldere og meget andet smart. Findes i en gratis og en betalt version.
    Pro-version koster $59 én gang, lifetime på ubegrænset antal websites. Alle pengene værd.
    I modsætning til mange andre lignende plugins loader Happy Files ikke noget “front-end”, dvs. dit website bliver ikke langsommere af at bruge det.
    Du kan også lave et billedgalleri direkte i Happy Files, inkl. lightbox.

Lightbox plugin WP

Lightbox, eller lysboks på dansk, er funktionen hvor et billede eller en video åbner midt på skærmen i et “overlay”.

Har du brug for en “lightbox”, kan jeg godt lide:

Mange page builders har også lightbox indbygget.

WP formular plugin

Der finde et utal af kontaktformular-plugins og de fleste af dem er ikke ret gode. Min favorit:

  • Fluent Forms – gratis. Hvis alt du har brug for er en kontaktformular, så er Fluent Forms virkelig god.
    Der er indbygget drag’n’drop “styler”, så du kan få din formular til at se ud præcis som du vil have det.
    Fluent Forms gemmer også udfyldte kontaktformularer i din WordPress-installation så hvis der sker noget med din mail-afsendelse, kan du finde det hele her.
  • Fluent Forms Pro – tilføjer betalingsintegrationer, e-mail-integrationer, regnefunktioner, conditional logic, fil- og billedupload, multi-step formularer og meget mere.
    Koster $59 pr. år.

Undgå Contact Form 7 der er besværlig at have med at gøre og indlæser på samtlige sider, om der er formular eller ej = gør din hjemmeside langsom.

Pop-ups / slide-ins

Mange mener at pop-ups er irriterende.

Det er de også hvis de bruges forkert, men faktum er, at de konverterer rigtig godt.

Der findes utallige pop-up plugins, og der er stor forskel på kvaliteten af dem. Min favorit:

  • MailOptin – alle de muligheder du har brug for i et simpelt interface.
    A/B-test, integrationer (med bl.a. FluentCRM og mange andre), statistikker og meget andet.
    Koster $79 pr. år.

SEO plugin til WordPress

Mit favorit SEO-plugin er:

  • SEOPress – Simpelt, hurtigt og enkelt. Alle de funktioner du kan drømme om, inkl. schema osv.
    $49 pr. år på ubegrænset antal hjemmesider.
  • The SEO Framework – gratis version er rigeligt til de fleste. SEO og intet andet. Kan udvides med “extensions”, både gratis og betalte.

Yoast og RankMath er, efter min mening, alt for store, sløve og har et ton muligheder som meget få har brug for.

Redirection

Det bedste er egentlig at lave redirects i din .htaccess-fil, men det er ikke altid så praktisk.

Redirection bruges, hvis du ændrer adresse (URL) på en side eller et indlæg.

Det bedste redirect plugin til WordPress er:

Undgå Redirection (af John Godley) – det er super langsomt og ineffektivt.

Email SMTP plugin

Den indbyggede email-funktion i WordPress er ikke god. Du vil opleve, før eller siden, at emails forsvinder, ikke bliver leveret, ender i spam-folderen eller andet.

Brug et SMTP (Simple Mail Transfer Protocol) plugin:

  • Fluent SMTP – gratis og godt. Integrerer med næsten alle mailudbydere, inkl. Google Workspace.
  • WP Mail SMTP – basisfunktioner er gratis. Integrerer med Google Workspace (G Suite), Mailgun, Amazon SES og mange andre. Visse integrationer kræver dog pro-version.

Læs vores artikel om e-mail i WordPress her.

Plugin til nyhedsbreve i WordPress

Du kan også bruge WordPress til udsendelse af nyhedsbreve, og dermed undgå at bruge en ekstern leverandør såsom Mailchimp, Convertkit eller ActiveCampaign.

  • FluentCRM – lavet af folkene fra Fluent Forms.
    Billigere og bedre end mange af de andre. Integrerer med Woocommerce, LMS-systemer, formularer og en masse andet.
    Koster $129 pr. år.

Backup plugin til WP

Du tager da backup ikke?

Selvom dit webhotel tager backup (tjek det), skal du have din egen kopi. Hvis dit webhotel bliver hacket eller går konkurs er du på den hvis du ikke har din helt egen kopi, på et sted du kontrollerer.

Ellers start nu:

  • BackWPup – gratis og godt. Kan lave backup til Dropbox, Amazon mv.

Google Analytics

Du behøver egentlig ikke et plugin til at installere Google Analytics, men dette lille plugin gør det ultranemt og gør ikke din hjemmeside langsommere.

  • Flying Analytics – host Google Analytics selv, hvilket er meget hurtigere end at skulle hente koden fra Google hver gang en ny bruger lander på din side.
    Understøtter også Google Analytics ver. 4.

WordPress hastighedsoptimering

Ifølge Google vil 53% af mobilbrugere opgive at besøge din hjemmeside, hvis den er mere end 3 sekunder om at loade.

  • Flying Scripts – fungerer på den måde, at du ved hjælp af keywords kan udskyde indlæsning af javascript-filer. Alt der ikke er nødvendigt for at vise første side til brugeren, kan udskydes og således opfattes siden som værende hurtigere.
  • Flying Pages – kan begynde at indlæse synlige links, således at de kan vises næsten øjeblikkeligt til brugeren, når/hvis denne rent faktisk trykker på dem.

Migration

Flytte en WordPress-installation fra ét webhotel til et andet? Det er faktisk ret enkelt at gøre med et plugin. Du behøver ikke rode med databaser, og search-replace og alt muligt andet.

Opret nyt webhotel, installer WordPress og dette plugin så kører det af sig selv.

  • All-In-One WP Migration – nemt, hurtigt, gratis.
    Gratis version har en begrænsning på 500MB og du skal download til din egen pc og uploade til det nye webhotel “manuelt”.
    Med pro-version er der ingen begrænsning på størrelsen og du kan bruge div cloud-løsninger som “mellemstation”, og behøver ikke downloade/uploade til/fra din egen pc.

Booking plugin

Lad dine kunder booke tid selv. Spar tid på administration og giv kunden et meget bedre overblik.

Cookies plugin

Der er mange cookie-plugins på markedet, og fælles for de fleste af dem er, at de er gratis hvis du har en meget lille hjemmeside, men hvis du kommer over et vist antal sider, stiger prisen. Hurtigt.

  • CookieYes – GDPR compliant og ikke super dyrt. Kan oversættes til dansk og fungerer godt.

Konklusion

Der findes over 55000 plugins til WordPress. De er selvsagt ikke alle lige gode.

Ovenstående er vores bud på nogle af de bedste.

Har du brug for hjælp eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Af Kevin Christensen
Ejer og tovholder hos Yardbird, hvor vi laver video, foto og digital kommunikation.

Skal vi holde dig opdateret?

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev om online markedsføring, video og SoMe. 
Nyhedsbrev -> FluentCRM
Ingen spam. Afmeld med et enkelt klik
Persondatapolitik

Relaterede indlæg

Læs også

Du kunne måske også være interesseret i:

Vil du vide mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Kontakt os nu
crosschevron-down