Vi kan opnå kommission gennem links på denne side. Artiklen er derfor en annonce. 

De 5 bedste WordPress cache plugins i 2024

Af Kevin Christensen
Sidst opdateret: 5. april 2024

Du har (i gennemsnit) 3 sekunder til at vise besøgende din hjemmeside – ellers smutter de igen. Er din hjemmeside langsom, så læs her, hvordan du gør den hurtigere. 

Caching for begyndere

WordPress caching er nok ikke det mest sexede emne, men er dog en vigtig del af ethvert website. WordPress er i sin natur dynamisk, dvs. hver gang en besøgende lander på din hjemmeside sendes en forespørgsel til serveren om at finde de dele frem der udgør siden.

Det er fx:

  • HTML
  • Tekst
  • Billeder
  • Menu
  • CSS (styling)
  • JavaScript
  • Opslag i databasen
  • Osv.

Disse elementer kombineres til det, der bliver til den viste hjemmeside. Det er en process der tager tid og server-ressourcer. 

Lidt forenklet er sagen, at fx din forside, mere eller mindre, ser ud på samme måde altid. Det er derfor ret ineffektivt for serveren, at skulle “samle” den dynamisk hver gang der er en ny besøgende. 

Derfor kan en cache tage en slags digital kopi af din forside og vise den til den besøgende – næsten uden at involvere serveren. Cachen kan altså “huske” hvordan forsiden ser ud, og vise den umiddelbart.

Det sparer ressourcer og er hurtigere. Win/win.

De bedste caching-plugins har også lidt ekstra tricks oppe i ærmet, så de kan prioritere indhold “over folden” (dvs. den del af hjemmesiden den besøgende ser først), optimere billeder, skrifttyper og meget andet.

Visse ting kan ikke caches, fx kurv og check-out i en webshop, da de pr. definition vil være forskellige fra brugere til bruger. Det samme gælder medlemssider, hvor indholdet er tilpasset den enkelte bruger. 

Bedste cache plugin

FlyingPress
Hurtigste og nemmeste
  • Bedste cache i branchen
  • CSS/JS-optimering (inkl. critical css)
  • Optimering af Google Fonts (inkl. self-hosting)
  • Lazy load af iFrames og YouTube-videoer
  • FlyingCDN
  • Database Cleaner
14 dages fuld returret hvis du ikke er tilfreds.
Prøv FlyingPress

Bedste alternativ

WP Rocket
Nemt at gå til
  • God caching
  • Nemt kontrolpanel
  • ‘CSS/JS-optimering (inkl. critical css)
  • Lazy load af iFrames og indlejrede YouTube-videoer
  • Database Cleaner
  • God support
14 dages fuld returret hvis du ikke er tilfreds.
Prøv WP Rocket

Bedste gratis

WP Fastest Cache
Basic caching
  • Basic caching
  • Basic optimering (minifisering) af CSS/JS
Prøv WP Fastest Cache

Hvornår skal man bruge et caching-plugin?

Kort sagt skal man altid bruge caching til WordPress. Det er dog ikke det samme som at man altid skal bruge et plugin. På nogle premium web hosts, fx Kinsta, er caching indbygget i systemet server-side, og et caching plugin er derfor overflødigt – og vil i nogle tilfælde gøre hastigheden dårligere. 

De fleste webhosts har dog ikke indbygget cache, og man må derfor bruge et plugin. 

Her er yardbird.dk uden cache aktiveret (vi bruger FlyingPress):

yardbird.dk uden caching

Og her er samme side med FlyingPress aktiveret:

yardbird.dk med FlyingPress aktiveret

Læg mærke til, at siden både bliver hurtigere og at Google Core Web Vitals nu er bestået.

Hvordan installeres et cache plugin?

Gratis plugins installeres som regel direkte fra din WordPress-menu, mens betalte plugins downloades fra producenten og uploades til WordPress. 

Fordele og ulemper ved cache-plugins

Caching giver en hurtigere hjemmeside end ingen caching. En hurtigere hjemmeside giver en bedre brugeroplevelse, et SEO-boost, flere besøgende og en højere konverteringsrate. Så enkelt er det selvfølgelig ikke i praksis, men caching vil hjælpe på alle disse parametre. 

Ulempen ved caching er, at det øger kompleksiteten en del. Hvis man ikke er så teknisk anlagt, kan visse plugins (især de gratis af slagsen), være overvældende. Der er 100-vis af muligheder for at slå ting til og fra og kombinere indstillinger, og det kan hurtigt blive uoverskueligt. 

Det kan også blive nødvendigt at “tømme” cachen engang imellem. Hvis cachen ikke “opdager” en ændring på siden, kan man tømme cachen og genopbygge den på ny. 

Derfor vil jeg anbefale de fleste at vælge et betalt plugin, der giver mulighed for support. Support-medarbejderne laver ikke andet end at hastighedsoptimere WordPress, så de kan ret hurtigt hjælpe dig i mål. 

1. FlyingPress – hurtigste caching på markedet

FlyingPress er et nyere plugin af internet hastigheds-guru Gijo Varghese. FlyingPress udmærker sig ved at være spækket med muligheder og avancerede funktioner, uden at være teknisk at bruge. 

Kontrolpanelet er meget intuitivt og logisk bygget op.

Udover caching er der bl.a. indbygget:

  1. CSS/JS-optimering (inkl. critical css)
  2. Optimering af Google Fonts (inkl. self-hosting)
  3. Lazy load af iFrames og indlejrede YouTube-videoer
  4. FlyingCDN (billedoptimering inkl. webp mv.) til $3 pr. måned. 
  5. Database Cleaner

FlyingPress

Kevin Christensen

Caching
Sideoptimering
Support
Pris

Samlet bedømmelse

Bedste caching plugin til de fleste. Koster $60 for ét website for det første år. $42 pr. år efterfølgende.

4.6

2. WP Rocket – solidt valg til det meste

WP Rocket er et af de mest kendte caching plugins og har været på markedet siden 2013. I juni 2021 var WP Rocket det 7’ende mest brugte WordPress plugin overhovedet.

Kontrolpanelet er ikke helt så nemt som FlyingPress, men der er mange brugbare funktioner og det er til at finde rundt i. 

Udover caching er der bl.a. indbygget:

  1. CSS/JS-optimering (inkl. critical css)
  2. Lazy load af iFrames og indlejrede YouTube-videoer
  3. Database Cleaner

WP Rocket

Kevin Christensen

Caching
Sideoptimering
Support
Pris

Samlet bedømmelse

Bedste alternativ til FlyingPress. Koster $49 pr. år for ét website.

4.3

3. WP Fastest Cache – nemmest af de gratis alternativer

WP Fastest Cache installeres direkte fra WordPress Repository og har i skrivende stund 3700+ 5-stjernede anmeldelser og over en million aktive brugere. Gratis version giver adgang til caching og basal optimering. Der findes også en premium version, men den vil jeg ikke anbefale. 

WP Fastest Cache

Kevin Christensen

Caching
Sideoptimering
Support
Pris

Samlet bedømmelse

Bedste gratis cache for de fleste

2.8

4. W3 Total Cache – bedst til nørder

VIRKELIG mange muligheder og et interface der ser ud som om, det stammer fra 90’erne. Her kan du nørde igennem og tweake selv de mindste detaljer. Hvis du ikke er rigtig godt inde i hastighedsoptimering og caching, skal du nok forvente at bruge et par uger på at tygge dig igennem menuerne. 

W3 Total Cache findes også i en premium version til $99 pr. år pr. website. For langt de fleste vil FlyingPress eller WP Rocket dog være et bedre (og billigere) valg.

W3 Total Cache

Kevin Christensen

Caching
Sideoptimering
Support
Pris

Samlet bedømmelse

For nørder, eller folk med meget tid, kan W3 Total Cache være værd at prøve.

3.3

5. LiteSpeed Cache – god og gratis til LiteSpeed server

Hvis du bruger LiteSpeed server er LiteSpeed Cache som regel installeret som standard. Det betyder dog ikke, at du SKAL bruge denne. Som W3 Total Cache har LiteSpeed Cache også rigtig rigtig mange muligheder. Hvis du har tid til det, kan du arbejde dig gennem utallige faneblade, og teste et utal af systemindstillinger.

Og gør du det, kan du få et virkelig hurtigt website ud i den anden ende. Men altså igen: mest for nørder. 

For at se, hvilken server du bruger, går du til ‘Værktøjer’ -> ‘Webstedshelbred’ -> ‘Info’ -> ‘Server’

LiteSpeed Cache

Kevin Christensen

Caching
Sideoptimering
Support
Pris

Samlet bedømmelse

Hvis du bruger LiteSpeed server er dette et oplagt valg. Dog er det MANGE valgmuligheder og plugin’et er nok primært målrettet professionelle.

4

Konklusion

WordPress caching er nødvendigt at tænke på for de fleste. Med mindre man er kunde hos en webhost med indbygget cache, må man installere et plugin til det. Et caching-plugin er en essentiel del af hastighedsoptimering i WordPress.

Min favorit er FlyingPress, skarpt efterfulgt af WP Rocket. Ud over at de betalte alternativer er nemmere at gå til, er der også mulighed for support. Det i sig selv er alle pengene værd (efter min mening).

Vores anbefaling: FlyingPress

Top-of-the-line caching, hastighedsoptimering, CDN og meget mere i ét plugin.
14 dages fuld returret hvis du ikke er tilfreds.
Af Kevin Christensen
Ejer og tovholder hos Yardbird, hvor vi laver video, foto og digital kommunikation.

Skal vi holde dig opdateret?

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev om online markedsføring, video og SoMe. 
Nyhedsbrev -> FluentCRM
Ingen spam. Afmeld med et enkelt klik
Persondatapolitik

Relaterede indlæg

Læs også

Du kunne måske også være interesseret i:

Vil du vide mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Kontakt os nu
crosschevron-down