Vores priser

Hvad koster det

Det store spørgsmål, der ikke er så nemt at svare kort på.
Læs herunder hvorfor.

Vi tror ikke på standardløsninger og "one size fits all", så derfor har vi ikke en låst prisliste. Vi skaber løsninger, der er tilpasset præcis den enkelte kunde og den digitale virkelighed, din virksomhed står i.

Sådan er det i de fleste brancher, hvor man tager håndværket seriøst, og det er der en god grund til.

For vores vedkommende hænger det sammen med, at prisen afhænger af faktorer som tidsforbrug, teknisk kompleksitet, konkurrencen i din branche og dit nuværende digitale fundament.

Dine forventninger og ambitioner er også med til at rykke på prisen. Det er væsentligt billigere at lave lokal SEO for en mindre håndværker, end det er at styre en omfattende Google Ads-kampagne i en branche med benhård konkurrence og tårnhøje klikpriser, hvor alt skal fintrimmes hver uge for at få pengene til at række.

På samme måde er det naturligvis billigere at bygge en enkel profilhjemmeside på et par sider, end det er at udvikle en omfattende WordPress-løsning med mange undersider, blog-sektion og specialtilpasset layout.

I en vis forstand kan du selv være med til at styre prisen. Eller, det kan du selvfølgelig ikke helt – men for os handler det om at finde det rigtige match mellem dit budget og de resultater, vi skal skabe sammen.

Når det er sagt, ved vi godt, at de fleste gerne vil have en idé om niveauet. Så selvom vi ikke har en egentlig prisliste, har vi her forsøgt at give et overblik over vores prisniveau, så du ved, om vi er et match. Alle priser er ekskl. moms.

Hvad koster en hjemmeside?

Det afhænger af kompleksiteten og om du har særlige behov eller har brug for special-løsninger.
Prisen på en hjemmeside starter fra ca. DKK 15.000.
Læs mere om hjemmeside priser
FÅ TILBUD

Hvad koster annoncering?

Prisen på annoncering falder i to dele.

Dels skal du betale selve annonceringen til Google Ads. Du bestemmer selv, hvor stort budget du har til dette. Dette betales direkte til Google.

Derudover skal du betale for vores tid, altså den tid vi bruger på at producere annoncer, teste, optimere mv.

Ved små ad-hoc-opgaver beregner vi DKK 900 pr. time.
Ved større og længerevarende opgaver laver vi et tilbud, der passer til dit budget. 

Under alle omstændigheder vil du altid kunne følge med i, hvad vi har gjort og brugt tiden på gennem vores kundeportal. 
FÅ TILBUD

Hvad koster SEO?

Det ærlige svar er: Det kommer an på, hvor hurtigt du vil frem i bussen. SEO er ikke en engangsydelse, men en løbende investering i din synlighed. Hos Yardbird arbejder vi ikke med uoverskuelige enterprise-pakker, men fokuserer på løsninger, der giver mening for mindre virksomheder.

Vi tager udgangspunkt i en timepris på 900 kr. ekskl. moms ved ad-hoc opgaver. De fleste af vores kunder vælger dog en fast månedlig aftale, så vi løbende kan bygge autoritet, skabe indhold og fjerne de tekniske stopklodser, der holder dine placeringer nede.

Der er ingen lange bindinger – vi tror på, at vores resultater er rigeligt til at holde dig her.
FÅ TILBUD

Vil du vide mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Kontakt os nu
crosschevron-down