Hvad koster det at få produceret en video i 2024?

Af Kevin Christensen
Sidst opdateret: 4. januar 2024

Det oftest stillede spørgsmål ved videoproduktion er: "hvad koster det?".
Desværre er det ikke lige til at svare på.

Priser på videoproduktion varierer vanvittigt meget, og det kan som kunde være en jungle at finde rundt i. En video kan koste få tusinde kroner eller mange hundrede tusind, afhængig af et utal af parametre. En Coca-cola eller Mercedes-video kan koste millioner og tage mange måneder at producere, men uanset hvilket budget du har, kan video være en rigtig god forretning.

Lad os først se på, hvad der koster i processen:

  • Tid. Jo mere tid der bruges på planlægning, manuskript, location, optagelser og redigering jo bedre bliver resultatet.
  • Talent. Dygtige folk giver som regel et bedre resultat. Videoproduktion er ikke anderledes end alt andet: Talentfulde og dygtige folk koster lidt mere.
  • Udstyr. Man kan bruge en iPhone eller man kan bruge professionelt udstyr. Det sidste giver alt andet lige et andet resultat, og det betaler man for.

Når du skal finde ud af, hvad din video vil koste, er det derfor nødvendigt, at du gør dig nogle tanker om slutproduktet og hvad du gerne vil opnå.

Et godt sted at starte er at spørge dig selv, hvorfor du skal bruge video.
Find derefter ud af, hvem din målgruppe er.
Hvad vil du have målgruppen til at gøre eller tænke?
Hvordan rammer du bedst din målgruppe, og hvordan måler du efterfølgende om kampagnen har været en success?

Professionel videoproduktion

Professionel videoproduktion foregår typisk i fire faser:

1. Præproduktion

Start med at finde ud af, hvem målgruppen er og hvad du gerne vil have seerne til at gøre/føle når de har set filmen. 

Der laves en plan for, hvad filmen skal indeholde og produktionen planlægges så detaljeret som muligt

Denne process kan tage længere eller kortere tid, afhængig af behov og budget.

2. Produktion

Dette er den mest åbenlyse del af processen: filmen optages efter den plan der er lagt i præproduktionsfasen. Dette kan foregå over nogle få timer eller over flere dage eller uger/måneder.

3. Postproduktion

Her skal det hele gå op i en højere enhed, og her bruges ganske meget mere tid end de fleste forventer.

Her er hvad der sker:

  • Logging: Materialet skal ses igennem og sorteres.
  • Musik: Der er musik i de fleste film. Findes oftest via onlinekatalog(er), men det er selvfølgelig også muligt at få produceret sin helt "egen" musik hos en komponist.
  • Klip: Filmen klippes til en sammenhængende historie. Der tilføjes evt. grafik og effekter.
  • Color grade: Farver korrigeres og justeres. Professionelle kameraer producerer "neutrale" billeder, der skal efterbehandles. Til gengæld har man fuldt kontrol i postproduktionen, og man kan give filmen den farve og stemning, som er optimal i forhold til formålet med videoerne.

4. Måling og evaluering

Hvis du aldrig har brugt video før, ved du måske ikke hvad din målgruppe bedst kan lide. Derfor er det afgørende at måle effekten af din film og hvor engagerede seerne er.

Nogle af de parametre man kan måle på er:

  • Antal seere
  • Hvor ses filmen primært (hvis den er på flere platforme/hjemmesider)
  • Ses filmen til ende, eller dropper seerne af efter et stykke tid, og hvor i så fald.
  • Gør seerne det du gerne vil have dem til, fx besøge din hjemmeside, like din Facebook-side, abonnere på din YouTube-kanal eller noget helt andet.

Med disse informationer har du et godt udgangspunkt til at kunne målrette og justere fremtidige film. Du kan finde ud af, om dine film skal være kortere eller længere eller hvilke platforme der fungerer bedst for dig og din forretning.

Af Kevin Christensen
Ejer og tovholder hos Yardbird, hvor vi laver video, foto og digital kommunikation.

Skal vi holde dig opdateret?

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev om online markedsføring, video og SoMe. 
Nyhedsbrev -> FluentCRM
Ingen spam. Afmeld med et enkelt klik
Persondatapolitik

Relaterede indlæg

Læs også

Du kunne måske også være interesseret i:

Vil du vide mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Kontakt os nu
crosschevron-down